Cleveland Browns får ny quarterbacks og wide receiver coach, og begge har en fortid under head coach Hue Jackson. Samtidig siger de farvel til et par andre coaches.

Browns har sagt farvel til QB coach David Lee, og erstattet ham med Ken Zampese. Zampese besad tidligere samme position hos Bengals i mange år, hvor han havde succes med Kitna, Palmer, og tildels Dalton, inden han i 2016 blev forfremmet til OC. Han blev dog fyret i september i år efter en horrible sæsonstart for Dalton og Co.

Browns har også fundet sig en ny wide receiver coach, Adam Henry, og han kommer fra McAdoos stab i Giants. Henry skal nu træne Josh Gordon i stedet for Odell Beckham Jr.

Udover Lee har Browns sagt farvel til Shawn Mennenga (special teams assistant), Stan Watson (special teams quality control), og ikke mindst Kirby Wilson (running backs/run game coordinator). Samtidig blev special teams coordinator Chris Tabor forleden ansat af Chicago Bears i samme rolle.