Marvin Lewis har været cheftræner i Cincinnati Bengals gennem de sidste 14 sæsoner. Han har kontrakt til og med næste sæson, men allerede nu vil han gerne forlænge den kontrakt.

Marvin Lewis har været cheftræner i Cincinnati Bengals de sidste 14 sæsoner. Han har kontrakt for yderligere en sæson, men allerede nu vil han gerne snakke forlængelse med klubben. Til avisen Cincinnati Inquirer siger Lewis, at parterne gerne vil blive enige om noget på et tidspunkt, da det vil gøre det nemmere for alle, når man ikke behøver bekymre sig om sin fremtid i klubben.
Med Marvin Lewis ved roret har Bengals været i slutspillet syv gange i 14 sæsoner, herunder fem år i træk fra 2011-2015. Men alle syv gange har Bengals tabt i deres første kamp i slutspillet. Måske er det derfor, at fans på Twitter ikke umiddelbart virker vildt begejstrede ved udsigten til en forlængelse med Lewis.


Hvad siger I Bengals-fans? Skal Lewis have en kontraktforlængelse, eller skal der ske noget nyt på den post?