Bengals og Andy Dalton må efter al sandsynlighed undvære rookie-receiver John Ross i første spillerunde.

Cincinnati-quarterback Andy Dalton må vente lidt længere endnu med at få en af sine nye legekammerater med på banen. Wide receiver John Ross misser højst sandsynligt sæsonpremieren mod Baltimore Ravens grundet et forstuvet knæ.


Ifølge NFL Networks Ian Rapoport kan førsterundevalget fra årets draft også gå glip af kampen i uge to, hvor Bengals allerede spiller torsdagskampen.
John Ross har mange lighedstræk med Desean Jackson og Brandin Cooks som denne her lynhurtige receiver, der kan “tage toppen af forsvaret” som holdets dybe trussel.
Heldigvis har Andy Dalton en mere end fornuftig førstereceiver i A.J. Green, der nok skal give Ravens og Co. noget at se til, mens John Ross gør sig klar til sin NFL-debut.