Cincinnati Bengals forpurrede Detroit Lions’ slutsspilschancer med en sejr i Marvin Lewis’ formentlig sidste hjemmekamp som cheftræner søndag aften.

I Marvin Lewis’ sidste formentlig sidste hjemmekamp som Cincinnati Bengals-træner, skulle Bengals forsøge at slå Detroit Lions, der med en sejr stadig kunne snige sig med i slutspillet.
Lions bragte sig imidlertid foran 17-16 tidligt i 4. quarter ved et løb af Tion Green, og det lignede, at Stafford og co. endnu engang skulle vende det i kampens sidste quarter.
Store fejl af forsvaret gav dog Bengals-kicker, Randy Bullock, muligheden for at bringe hjemmeholdet i front, og her fejlede han ikke.
Efterfølgende imploderede Lions, da angrebet begik flere personlige fejl, mens et dårligt punt gav Bengals gode arbejdsbetingelser. Det udnyttede Giovani Bernard  til at slå sejren fast med et 12-yards touchdown-løb. Bernard sluttede for øvrigt med 116 løbede yards og 52 grebne yards.
Med slutspilshåbet slukket endnu engang er der igen blevet sat gang i rygtemøllen om Lions’ cheftræner, Jim Caldwells, fremtid. Og noget kunne altså tyde på, at begge hold ser sig om efter en ny træner i de kommende måneder.