Chicago Bears må vinke farvel til endnu en profil i resten af sæsonen, da linebacker Danny Trevathan er blevet ramt af en alvorlig knæskade.

Skaderne har regnet ned over Chicago Bears i denne sæson i en grad, så man tror, det er løgn. I går var det så linebacker Danny Trevathans tur til at få en mareridtsagtig skade i nederlaget på 27-21 til Tennessee Titans.

Forsvarsprofilen, der blevet hentet i offseason efter et par stærke sæsoner i Denver Broncos, udgik med det, der lignede en ubehagelig knæskade. Han er med al sandsynlighed ude resten af sæsonen. Det meddelte Bears’ cheftræner John Fox i går aftes.

Opdateret: Nu er linebackeren officielt ude resten af sæsonen. Scanningen mandag viste, at der er tale om en ruptur af korsbåndet (patella tendon injury) – en alvorlig knæskade.

Fox havde dermed ret i, at Trevathan var blevet ramt en slem knæskade. Cheftræneren har ellers været for hurtig med sine skadesvurderinger to gange i denne sæson. For nogle uger siden meldte han runningback Jordan Howard ude i en længere periode med en fodskade, hvilket Howard straks afviste, og så sent som i sidste uge meldte han quarterback Jay Cutler tabt for sæsonen med en skulderskade; Cutler forventes snart at komme i aktion igen.

Chicago er uden en lang række startere. Det gælder blandt andet uden førnævnte Cutler, Lamarr Houston, Kyle Fuller, Kyle Long grundet skader, mens Jerrell Freeman og Alshon Jeffrey er karantæneramt.