Brian Urlacher spillede 13 år for Chicago Bears (2000-2012), hvor han fra middle linebacker positionen terroriserede NFL angreb. Nu er han, efter 5 år ude af ligaen, kvalificeret til udvælgelse til Hall of Fame. 

Urlacher blev valgt i første runde, som #9 overall, af Chicago Bears i 2000 draften. Han spillede college football for University of New Mexico, hvor han primært spillede safety. Men hans størrelse, 1.93m og 117kg, gjorde at Bears valgte at spille ham på middle linebacker positionen. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

Trods sin størrelse, viste Urlacher nemlig voldsom atletisk evne. Han løb bl.a. sin 40-yard dash før draften på 4.59 sekunder. Det var en fart, som han også udviste i sit imponerende sideline-to-sideline spil som linebacker i NFL.

 

Urlachers problem, i forhold til at blive valgt til Hall of Fame, er at Ray Lewis, den frygtindgydende tidligere middle linebacker for Baltimore Ravens, også i blandt finalisterne til Hall of Fame. Problemet ligger i, at der spekuleres over, om man kan tillade sig at vælge to fra samme forsvarsposition, til Hall of Fame samme år.

Flere af Urlachers tidligere kollegaer og modstandere, har i denne tid været ude og tale for hans kandidatur til Hall of Fame. Aaron Rodgers, den nuværende stjerne quarterback for Green Bay Packers, har bl.a. kaldt Urlacher for “hyper-konkurrencepræget”, som det ses af ovenstående tweet.

Tidligere center for Seahawks, Jets og Titans, Kevin Mawae, der også er finalist til Hall of Fame, har udtalt at han havde større besvær med at spille mod Brian Urlacher end han havde mod Ray Lewis. Mawae oplevede de to linebackers helt tæt på, gennem deres mangeårige NFL karrierer. Han henviser bl.a. til Urlachers evne til at spille “downhill” på de offensive linjemænd. Altså den her ekstremt fysiske, og kontaktesøgende spillestil, når forsvaret jagter bolden.

Urlacher did all the stuff Ray did. But he played downhill on you. He’s going to come in and put his helmet on you and shed blocks. I never felt that way about Ray. –Kevin Mawae

 

Både Ray Lewis og Brian Urlacher er 100% værdige til Hall of Fame, og begge vil også ende med at komme ind. Spørgsmålet er bare, hvem af dem der kommer ind først. Mange fans vil måske hælde til Ray Lewis, fordi han var mere spektakulær i hans opførsel. Han er bl.a. kendt for sine taler til holdkammeraterne før kampe, hvor følelserne ikke fik for lidt.

 

Komiteen, der udvælger Hall of Fame, holder deres årlige møde på lørdag d. 3. februar. Her vil vi endeligt finde ud af hvem der vil tilslutte sig Morten Andersen i Pro Football Hall of Fame i Canton, Ohio.