Efter et par uger med forskellige meldinger om Jay Cutlers skulderskade er det nu blevet bekræftet, at han skal opereres og misser resten af sæsonen.

Sjældent har et hold været så hårdt ramt af skader, som det er tilfældet med Chicago Bears i denne sæson. Og nu er der tilmed kommet afklaring om quarterback Jay Cutlers skulderskade.

Veteranen skal under kniven og er dermed ude resten af sæsonen. For knap to uger siden blev han meldt tabt for sæsonen af cheftræner John Fox, der ugen efter erklærede, at Cutler ville komme i aktion igen. Nu kan vi stoppe spekulationerne.

Da Bears samtidig har aktiveret cornerback Kyle Fuller fra IR-listen, betyder det, at Brian Hoyers sæson ligeledes er ovre. Matt Barkley er starteren de sidste fem kampe.

Barkley og Co. tager søndag imod San Francisco 49ers.