Chicago Bears har hentet den skuffende kicker, Roberto Aguayo, der blev fritstillet af Tampa Bay Buccaneers i lørdags.

Et døgn skulle der gå, inden Roberto Aguayo fandt sit nye hold. Lørdag blev kickeren fritstillet af Buccaneers, efter endnu en skuffende præstation. Men allerede øndag aften kunne diverse pålidelige insider således rapportere, at kickeren var blevet samlet op af Chicago Bears.


Aguayo vil formentlig være et såkaldt ’camp leg’, der skal presse Bears’ kicker, Connor Barth, der også har en fortid hos Buccaneers.
*** Læs også: Stjernespillere støtter Kaepernick
Sidste år missede Barth fem field goal-forsøg og et extra point-forsøg. Der er dog notorisk svære forhold i Chicago, som populært kaldes ”The Windy City”, og det kræver altså erfaring og tilvænning, hvis man skal være en succesfuld kicker her.
23-årige Aguayo missede selv ni field goal-forsøg og to extra point-forsøg for Tampa Bay Buccaneers i sin rookiesæson, og han er efterfølgende blevet kaldt et af de værste draftvalg i nyere tid.