Mandagens kamp mellem NFC South rivalerne Buccaneers og Panthers blev en neglebider, der først blev afgjort i sidste sekund.

Carolina Panthers har vundet NFC South de sidste tre sæsoner, og alt tyder på at der ikke kommer en fjerde. Nederlaget i dag mod Buccaneers, gør at sidste års Super Bowl deltager nu er 1-4, og dermed sidst i divisionen.

Panthers manglede til kampen, sidste års MVP Cam Newton, der sad ude med en hjernerystelse. I stedet for Newton startede Derek Anderson og det var ingen stor succes. Han kastede en interception i 4 quarter, da Panthers stod på Buccaneers 1 yard linje. Han kastede desuden en interception mere og fumblede også bolden en enkelt gang.

Panthers tight end Greg Olsen havde dog en god dag, og greb bolde for 181 yards.

Hos Buccaneers havde Jameis Winston en fornuftig kamp, hvor han kastede et enkelt touchdowns, desuden sørgede han for ikke at lave nogle turnovers.

Buccaneers havde en ny runningback klar til kampen, Jacquizz Rodgers, da både Doug Martin og Charles Simms var ude med skader. Rodgers gjorde det fornuftigt med 101 yard rushing yards og greb desuden 5 bolde for 28 yards.

Da Buccaneers draftede Roberto Aguayo i 2.runde i dette års draft, var der flere der rystede på hovedet. Aguayo ramte dog plet på 3 ud af 5 fields goals i nat, og den sidste var kampens gamewinner fra 38 yards.

Med sejren er Buccaneers 2-3, og prøver at følge med Atlanta Falcons som fører divisionen. I Carolina må man nok indstille sig på, at tømmermændene fra Super Bowl varer noget længere, end man regnede med.