Det var noget af en overraskelse, da nyheden om, at Panthers havde fyret administrerende direktør David Gettleman, kom frem. Det var det også for holdets cheftræner.

I sine første udtalelser siden holdets general manager, Dave Gettleman, blev fyret, udtrykker Panthers-træner Ron Rivera overraskelse. I et telefoninterview med Scott Fowler fra den lokale avis Charlotte Observer, sagde den populære træner også, at han stadig tror på holdets slutspilschancer:
“Det er football. Du er nødt til at skabe resultater. Jeg er nødt til at få holdet tilbage på sporet… Jeg vil arbejde hårdt for at gøre netop det, og det vil resten af trænerstaben også.”
Den 55-årige træner udtale også, at han på ingen måde kunne påvirke den beslutning, som holdets ejer, Jerry Richardson, tog. Rivera fik besked få timer før, pressen og resten af verden hørte om fyringen. Rivera tog sig dog også tid til at takke Gettleman for det hårde arbejde, som blandt andet førte holdet til en Super Bowl-kamp. Den tabte de dog som bekendt til Denver Broncos. Den fyrede general manager fik holdet ud af et ellers umiddelbart lønlofthelvede, og lavede flere kloge beslutninger.
Alligevel har fyring affødt en lang række forskellige reaktioner. En af holdets sande veteraner, linebacker Thomas Davis, mente at det var normalt for NFL. Davis, der er interesseret i at få en kontraktforlængelse, mente ikke, at den manglende fremgang i den afdeling havde noget at gøre med fyringen.
Michael Oher, der har spillet for Panthers siden 2015, var ked af beslutningen. Oher udtalte i et opslag på instagram, at Gettleman var et af de få mennesker i football, han havde knyttet sig til personligt. Den store offensive tackle udtale også, at alle dem der var glade for fyringen, eller havde noget at gøre med den, ville blive ramt af karma.
Nogle af dem, der var glade for beslutningen, er to tidligere Panthers-spillere. Holdets tidligere runningback, DeAngelo Williams, hyldede fyringen på Twitter og kaldte i samme ombæring Gettleman for en slange. En af holdets største profiler gennem tiderne, receiver Steve Smith, reagerede også på Twitter. Den rapkæftede spiller, der selv havde en uskøn exit fra holdet, sagde blot “Det er okay! Dave, jeg ved hvordan du har det…..”.


https://twitter.com/89SteveSmith/status/886992866479710208