Carolina Panthers siger efter 10 år farvel til klubmanden og runningbacken Jonathan Stewart, der nåede at løbe for 7.318 yards i Carolina.

NFC South er blevet en rutineret runningback færre. 30-årige Jonathan Stewart er blevet fritstillet af Carolina Panthers efter ti sæsoner som holdets primære arbejdshest.

Efter mange flotte præstationer i Panthers-uniformen har Stewarts niveau været faldende de seneste par år, og med den unge og eksplosive Christian McCaffrey klar til at tage over er det et naturligt skridt for Carolina at skille sig af med den erfarne klubmand. Stewart snittede 3,8 yards per løb i 2016, mens snittet faldt til blot 3,4 yards i den forgange sæson.

***LÆS: Carolina fritstiller veteraner***

Jonathan Stewart blev valgt i første runde af 2007 Draften som en runningback med en imponerende fart og en fantastisk evne til at tage bolden til huset. Han scorede 58 touchdowns (51 løbetouchdowns) og løb for 7.318 yards i Carolina. Hans yardstotal er en franchiserekord.