Den dygtige defensive tackle, Kawann Short, får ikke lov til at teste markedet. Carolina Panthers har franchise tagget den 28-årige stjerne.


Siden han blev valgt midt i anden runde af 2013 draften, har Kawann Short langsomt men sikkert spillet sig op blandt ligaens 5-10 bedste defensive-tackles.
De sidste 2 år har han været essentiel for Panthers’ forsvar, og det er blandt andet blevet til imponerende 17 sacks fra den 28-årige Short.
Med kontraktudløb om nogle uger var Panthers derfor heller ikke klar til at lade ham teste markedet, hvor han med sikkerhed havde fået stor interesse. For at sikre ham næste år, har de valgt at give ham deres franchise tag.


Holdene kan indtil onsdag vælge at bruge deres franchise tags, og tidligere på aftenen var Cardinals de første til at benytte deres. Her blev Chandler Jones, der kom fra Patriots sidste år, også franchise tagget.
Franchise tagget er reelt en dyr 1-årig aftale til spilleren, som blokerer ham fra at ramme free-agency om nogle uger. I stedet kan kun det pågældende hold forhandle om en langvarig kontrakt, som der kan forhandles om frem til d. 15 juli. Du kan læse mere om, hvad et franchise tag er, og hvor meget det er værd her.