Panthers og Jonathan Stewart er blevet enige om at forlænge runningbackens aftale, så den nu gælder til og med 2018-sæsonen.

Carolina Panthers har forlænget kontrakten med runningback Jonathan Stewart, der er at finde i Carolina de næste to år. Det rapporter Adam Schefter.


30-årige Stewart må anses som en sand klubmand, da han har spillet for Panthers hele sin egen karriere, hvor han samtidig har gjort en ganske fin figur. Han går ikke over i historien som den hurtigste eller mest fysisk stærke runningback, men har været solid i sine foreløbig ni år.
Desværre har Stewart igennem hele sin karriere haft problemer med at holde sig skadesfri i en hel sæson. Siden 2011 har han ikke spillet samtlige 16 kampe i grundspillet, og mange eksperter regner med, at Panthers i den kommende draft vil vælge fremtidens mand på positionen.
Holdet har det ottende valg i første runde, og her kunne runningback Leonard Fournette være et rigtig godt bud på, hvem Carolina Panthers vælger.