Carolina Panthers-receiver Curtis Samuel misser højst sandsynligvis søndagens kamp mod Dallas Cowboys, da han har været en kniven som følge af unaturlige hjerteslag.

Panthers’ lynhurtige receiver, Curtis Samuel, fik sin første NFL-sæson spoleret af en ankelskade, og nu er han igen ramt af uheld.

Samuel er blevet opereret for at ordne unaturlige hjerteslag og misser efter alt at dømme holdets første kamp mod Cowboys. Det beretter NFL Networks Ian Rapoport.

Den vævre playmaker, der også har set spilletid som runningback, har ellers vist fine takter i preseason, men han må tilsyneladende vente mindst en uge yderligere, før han kan bevise sit værd i grundspillet.

Cam Newton har dog to fine receivere at kaste til i store Devin Funchess og førsterundevalget, D.J. Moore, som der forventes store ting af. Derudover ser tight end Greg Olsen ud til at være tilbage i noget nær topform.