Carolina Panthers bænkede deres MVP quarterback Cam Newton, til starten af dagens kamp mod Seattle Seahawks. Newton havde ikke et slips på, hvilket skulle være årsagen bag.

Det var Derek Anderson som startede kampen for Carolina Panthers, hvilket resulterede i en interception på kampens første spil. Årsagen til det var Anderson, og ikke Cam Newton der var bag centeren, var et brud på holdets dresscode. Cam Newton havde simpelthen ikke et slips på, hvilket Ron Rivera ikke kunne se igennem.

Cheftræneren Ron Rivera har bekræftet, at Newton var blevet bænket for kampens åbningsdrive ved at bryde holdets dresscode. Han ville ikke gå ind på nærmere detaljer, men ifølge flere kilder var det et glemt slips som altså var årsagen bag.

Cam Newton er kendt for at være en mand som går i meget farverigt modetøj. Denne gang var cheftræneren ikke tilfreds med sin quarterback.