Bill-quarterback Tyrod Taylor er kommet sig over sin hjernerystelse og starter i holdets åbningsopør mod New York Jets.

Tyrod Taylor er blevet clearet for sin hjernerystelse og er klar til søndagens sæsonpremiere mod divisionsrivalen New York Jets. Det beretter ESPNs Field Yates.


Der har længe været oprigtig tvivl om quarterbackens status til uge 1, og flere Buffalo-fans var allerede begyndt at råbe på rookie signal-caller Nathan Peterman.
Dagens nyhed må dog endelig give noget ro i Buffalo efter en hæsblæsende periode med flere byttehandler, hvor der blandt andet er blevet sagt farvel til wide receiver Sammy Watkins og cornerback Ronald Darby – to af Bills’ mest talentfulde spillere – mens Jordan Matthews er kommet ind af døren.
Bills ligner ikke et mandskab med slutspilspotentiale, men med Taylor tilbage bag center bør Buffalo kunne besejre et Jets-hold, der meget muligt kan være det dårligste i ligaen.