Buffalo Bills har valgt at lade deres førsterundevalg fra årets draft, Shaq Lawson, gennemgå en forebyggende skulderoperation. Lawson er ude i op til seks måneder.

Sidste år blev Jaguars’ førsterundevalg, Dante Fowler Jr, skadet i sin første træning. I år har en anden pass-rusher fra første runde lidt samme skæbne. Fowler var ude hele 2015 sæsonen, og selvom Lawsons prognose ikke er helt så slem for 2016 sæsonen, så står han stadig overfor ca. et halvt års pause.

Lawson havde en allerede eksisterende skulderskade, som ikke havde behov for operation med det samme, men efter en øvelse til træning, så forværrede han skaden. Skadens alvor var et omdiskuteret emne omkring draften, men Bills mente mente ikke den skulle opereres med det samme, og valgte Lawson med det 19. valg i draften.

Shaq Lawson was making swim move on tackling dummy in non-contact drill when he aggravated shoulder injury that will sideline him 5-6 months

— Adam Schefter (@AdamSchefter) May 16, 2016

Multiple teams around the league believed Bills’ 1st-round pick Shaq Lawson would need shoulder surgery that would sideline him 4-6 months.

— Adam Schefter (@AdamSchefter) May 16, 2016

Med 4-6 måneder på sidelinjen vil Lawson tidligst være tilbage september og i værste fald først over halvvejs inde i sæsonen. Bills kom med følgende udtalelse ifm. nyheden.

“Buffalo Bills tager de nødvendige foranstaltninger for at undgå en forværring af Shaq Lawsons allerede eksiterende skulderskade i løbet af sæsonen. Selvom han ville kunne spille videre, har Buffalo Bills’ lægestab besluttet, at en operation er det bedste for skulderens overordnede sundhed.”