Efter en første halvleg med 5 interceptions på bare 14 kast, var Bills’ quarterback-rookie, Nathan Peterman, naturligt rystet efter kampen.


Peterman var således den første quarterback siden 1970 til at kaste 5 interceptions i en første halvleg, så det er næppe kun Peterman, der aldrig har oplevet noget lignende.


Da han fik fremstammet flere ord, lød det sådan: ”Jeg har haft svære kampe før, og mine trænere har altid sagt, ””man taber ikke, man lærer””. Og det vil være min tankegang omkring det fremadrettet. Jeg kan tage meget læring med fra dette, og på den måde sørge for, at det aldrig sker igen.”
Det er dog umuligt at putte al skylden på Peterman, et 5. rundevalg fra forårets draft. Han virkede bestemt ikke klar til sin NFL-debut, der selv sagde dette om at skulle debutere: ”Jeg stolede faktisk bare på Gud. Nogle gange forstår man ikke hvorfor ting sker. Jeg var, og er, nødt til at stole på en ”højere magt”. Jeg var, og er, forberedt på denne chance, og jeg har set film hele ugen. Jeg kan se hvad mine holdkammerater kan udrette, de er ekstremt talentfulde. Hele NFL er ekstremt talentfuld. Jeg følte mig godt forberedt, men jeg er nødt til at spille bedre fremadrettet”.
Om han så får chancen fremadrettet, det må tiden vise. Head coach Sean McDermott nægtede efter søndagens kamp mod Los Angeles Chargers, at udpege en starter i næste uges opgør ude mod ligeledes kriseramte Kansas City Chiefs.
https://twitter.com/SInow/status/932428706605346816
Peterman blev i øvrigt forskånet for at kaste flere interceptions, da han i pausen blev bænket til fordel for den normale starter, Tyrod Taylor.