NFL’s offseason er typisk præget af en række hovedløse spillerhændelser, og vi har nu at gøre med ét af de første eksempler herpå i 2017.

Baltimore Ravens’ tidligere førsterundevalg og nuværende safety, Matt Elam, er i nat – klokken 03:45 – blevet anholdt i Miami under besiddelse af 20 gram cannabis til personlig brug samt under besiddelse af øvrige og færdiglavede pakker, som var salgs-/leveringsparate.


Politirapporten viser helt konkret, at Matt Elam først blev anholdt for uansvarlig kørsel, hvorefter politienheden fandt totale 126 gram marijuana og tre gram oxycodone i bilen.
25-årige Matt Elam blev, som indledningsvist nævnt, valgt i 2013-draftens første runde, og var – også forinden nærværende episode – tiltænkt at indtræde free agency med henblik på at finde en ny arbejdsgiver, eftersom at Elams præstationer langt fra har levet op til sin draft-status.


Nattens dumhed (!) har nok ikke gjort Elams jagt efter en potentiel arbejdsgiver lettere.