På trods af en blakket fortid får quarterbacken Machael Vick måske en ærefuld afsked med sporten og Atlanta.

Den tidligere NFL-quarterback Michael Vick har fortalt ESPN, at han har indledt samtaler med Atlanta Falcons om at underskrive en en-dagskontrakt, så han officielt kan football-pensionere sig som en del af Falcons-organistationen. Det rapporterer ESPN.
Vick har ikke spillet i NFL siden 2015 og i februar fortalte han da også ESPNs Josina Anderson, at karrieren ovre.
Falcons valgte Michael Vick med 2001-draftens allerførste valg, og efter fin succes fik Falcons-karrieren en brat ende, da han blev kendt skyldig i at have arrangeret hundeslagsmål. Dommen kom i 2007 og Falcons fritstillede den venstrehåndede quarterback, da han blev løsladt fra fængslet 23 måneder senere.
Efter dette spillede Vick fem sæsoner for Philadelphia Eagles samt en sæson hos både New York Jets og Pittsburgh Steelers
Selvom Vick var quarterback, er han nok bedst kendt som værende en quarterback, der også kunne løbe med bolden. I løbet af NFL-karrieren nåede han at løbe for 6.109 yards, hvilket er mest nogensinde af en quarterback