Atlanta Falcons’ stjernereceiver, Julio Jones, er for anden uge i træk ikke med grundet en tåskade.

Atlanta Falcons havde for en uge siden ingen problemer med at besejre Los Angeles Rams uden wide receiver Julio Jones. Søndag skal Falcons forsøge at gentage det kunststykke mod San Francisco 49ers, da angrebsstjernen misser endnu et opgør med en tåskade.

Med en slutspilsplads i sigte virker Atlanta til at tænke længere hen i sæsonen med Jones’ skade. 49ers bør heller ikke være en trussel selv uden en af ligaens bedste receivere til rådighed.

Heldigvis for Falcons ser Julio Jones’ makker, Mohamed Sanu, ud til at være tilbage.