Win and you’re in. Falcons kunne selv afgøre deres skæbne med en sejr over Panthers i uge 17, og det gjorde de, efter en rædderlig ved hjælp af fem field goals fra 42-årige Matt Bryant.

Inden sidste spillerunde var den sjette og sidste slutspilsplads i NFC stadig ikke afgjort. Den stod mellem Atlanta Falcons og Seattle Seahawks, og i og med at Falcons vandt det indbyrdes opgør, kunne de selv afgøre deres skæbne med en sejr mod Carolina Panthers.

Omvendt havde Panthers allerede sikret sig sin slutspilsbillet, men kunne stadig nå førstepladsen i NFC South, hvis Saints snublede mod Buccaneers.

Det lignede imidlertid ikke et Panthers-hold, der havde noget at spille for, og fra første fløjt stod det klart, at det kun var Falcons-holdet, der ville noget.

Især Cam Newton havde en rædderlig kamp, hvor han startede 0-9. Han sluttede 14 for 34 med 180 yards, ét touchdown og tre interceptions til følge. Derudover løb han for yderligere 59 yards.

Matt Ryan og co. kunne derimod flytte kæderne, som det passede dem. Ryan kastede for 317 yards og ét touchdown, men Falcons havde gentagende gange problemer med at få bolden det sidste stykke ind i end zone, hvorfor de måtte nøjes med Matt Bryant-field goals hele fem gange.

Det skulle dog vise sig at være nok for Falcons, der vandt 22-10.

Dermed kan Falcons slutte sig til Eagles, Vikings, Saints, Panthers og Rams, der altså skal kæmpe om at repræsentere NFC i Super Bowl i februar. Falcons første opgave i slutspillet bliver ude mod Rams, mens Panthers skal på besøg hos Saints.