For en lille måned siden var det Seahawks, og nu er det Atlanta Falcons, der bliver straffet for at bryde træningsreglerne for, hvor meget kontakt der må foregå under træningen.

 

På grund af spillets voldelige natur er der meget strenge regler for, hvor meget der må trænes, og hvor meget kontakt der må være under træningerne. Holdene prøver selvfølgelig at gøre træningerne kamprelevante som muligt, men det fører åbenbart til, at reglerne jænvligt bliver brudt.

I juni måned var det Baltimore Ravens, der brød reglerne og blev straffet med et par mistede træninger. Sidste på sommeren var det så Seahawks, der for tredje gang på en håndfuld år brød reglerne, og de gentagende brud på reglerne betød, at de mistede et femterundevalg og fik store bøder. Atlanta Falcons bliver nu det tredje hold, der bliver straffet for brud på reglerne. De mister ikke noget draftvalg, men må “kun” afgive tre træningsdage.

OTAs (organized team activities) er årets første træninger, og selvom de er frivillige, fungerer disse som en vigtig akklimatiseringsperiode for rookies og nye spillere. Selvom Falcons ikke er blevet straffet for brud på træningsreglerne før, blev de sidste år fanget i at sende falsk tilskuerstøj i højtalerne på deres hjemmebane. Dengang mistede de et femterundevalg og fik en stor bøde.