Et Matt Ryan-touchdown kastet til Mohamed Sanu – sammenlagt med Matt Bryants efterfølgende ekstrapoint – med 31 sekunder tilbage af kampen gav Falcons en dramatisk sejr på 33-32 over Green Bay Packers.
Touchdown Mohammed Sanu with 31 seconds. Falcons lead 33-32
— Lee Harvey (@MusikFan4Life) October 30, 2016
Falcons dækkede hele 75 yards på holdets kampafgørende angrebsserie, som varede 3:27 minutter. Gæsterne fra Green Bay havde to timeouts tilbage til holdets sidste drive, men dette endte i en turnover på downs efter tre fejlslagne kasteforsøg i træk fra Aaron Rodgers.
Mike McCarthys tropper var ellers komfortable ved pausen, hvor man førte med 24-19 efter et offensivt showdown af begge mandskaber. Og til trods for at begge forsvar forbedrede sig gevaldigt efter pausen, så kombinerede Matt Ryan og Aaron Rodgers for syv touchdown-kast.
Fitting that #Packers rookie WR Trevor Davis gets his first career touchdown to end drive set up by the best punt return of his career.
— Ryan Wood (@ByRyanWood) October 30, 2016
Ryan sluttede kampen med 288 yards og tre scoringer, og Falcons vandt til trods for, at Julio Jones ikke greb en eneste bold i anden halvleg – efter han pådrog sig en mindre skade i første halvleg.
Julio Jones twisted his ankle on his last target. On the trainer’s table now.
— Chris Wesseling (@ChrisWesseling) October 30, 2016
Aaron Rodgers kastede tre touchdowns i første halvleg, hvor spillere som Trevor Davis og Geronimo Allison viste potentialet frem. Packers manglede en række nævneværdige profiler som; Randall Cobb, Ty Montgomery, James Starks, Sam Shields og Clay Matthews.
Atlanta Falcons er nu 5-3, mens Packers falder tilbage på en 4-3 record. Kampen bød desuden på en ny rekord til Falcons’ kicker, Matt Bryant, der via sine spark her til aften bragte sig forbi danske Morten Andersen, som Falcons’ mest scorede spiller nogensinde.
Congratulations Matt Bryant! With that kick he is now the Falcons all-time leading scorer – 807 points pic.twitter.com/ZMAzSZcxbA
— Zach Klein (@ZachKleinWSB) October 30, 2016