Pittsburgh Steelers regner med at skulle bruge sit franchise tag på Le´Veon Bell, når sæsonen slutter. Det siger Ian Rapoport på NFL gameday morning.

Steelers forventes for andet år i træk at bruge deres franchise tag på runningbacken Le`Veon Bell. Bell spiller i forvejen på franchise tagget fra sidste år og tjener derfor derfor i år $12 mio dollars, men han ønsker selv noget sikkerhed og en længere kontrakt. Derfor kan næste år starte med, at Bell sidder ude i protest over at spille under tagget igen.

Et franchise tag bruges til at holde på en spiller, som man ikke kan få aftalt en længere kontrakte med. Normalt er franchise tagget en overgangsløsning, til man har fundet en løsning der varer noget længere, men i de sidste par år er man begyndt at se flere og flere spillere blive franchise tagget flere år i streg. Det er blandt andet set med Trumaine Johnson i Los Angeles Rams og ikke mindst med Kirk Cousins, som spiller på sit 2. tag hos Redskins.

Læs også: Bell er i fantastisk form

Le`Veon Bell er selvfølgelig utilfreds. For selvom han sikrer sig en løn som er “enten et gennemsnit af de 5 dyreste kontrakter på samme position eller 120% af sin seneste kontrakt – hvad end der er højest”, så skal han stadig spille 16 kampe i grundspillet og potentielle slutsspilskampe i næste sæson. Det udgør en kæmpe skadesrisiko, som kan komme til at koste ham mange $$$ på den næste kontrakt.

Runningbacks are getting paid

Kontrakter på runningbacks er i stigende kurs. Devonta Freeman satte i sidste sæson rekord som den bedst betalte spiller på positionen med sin 5-årige kontrakt til $41.250 mio dollars, og den sum forventes Bell at overgå, hvis de får forhandlet en aftale på plads. Specielt taget i betragtning af, at lønloftet igen forventes at stige voldsomt.

Derfor ligner det nærmest peanuts, når Bell får $12 mio dollars i år, og de ca $14 mio dollars, som han står til at få med næste års franchise tag.

Det er derfor en sag, som er værd at følge, når Steelers går på vinterferie.