Carson Wentz var flyvende og kastede fire touchdowns, da Philadelphia Eagles slog Arizona Cardinals 38-7.  

Philadelphia Eagles skulle i aftenens hjemmekamp mod Arizona Cardinals forsøge at bygge videre på deres imponerende sæsonstart, hvor det er er blevet til tre sejre og ét nederlag i fire kampe.
Og det var også hjemmeholdet, der kom bedst fra start.
Der stod nemlig Eagles på det hele i kampens første quarter, hvor Cardinals-forsvaret intet kunne stille op imod en flyvende Carson Wentz.
Alene i kampens første quarter kastede den unge quarterback hele tre touchdowns til henholdsvis Trey Burton, Zach Ertz og Torrey Smith. Og især Smiths touchdown var et flot dybt kast af Eagles’ talentfulde quarterback.


Mens Eagles’ tre drives i 1. quarter resulterede i tre touchdowns, havde Cardinals ualmindeligt svært ved at komme i gang, og de stod for blot 21 offensive yards i 1. quarter.
De rødklædte fra Arizona viste endelig livstegn i 2. quarter, hvor Palmer fik sat nogle point på tavlen, og safetyen Antoine Bethea leverede et af første halvlegs flotteste highlights i form af en imponerende interception i egen end zone.

Cardinals kom aldrig i nærheden af sejren, og Wentz bragte Eagles yderlige i front med sit fjerde touchdown. Denne gang var det et imponerende dybt kast til Nelson Agholor, der på fornem snød safetyen Budda Baker på vej i end zone.

Kampen endte med en ensidet 34-7-sejr til Eagles, der fortsat fører NFC East med en 4-1-record. Cardinals er 2-3.