Arizona Cardinals har fristillet linebacker Daryl Washington, der for nyligt blev genindsat i ligaen efter en længere karantæne.

Linebacker Daryl Washington var uden tvivl gået i de flestes glemmebog, indtil han for to uger siden blev genindsat i NFL som Arizona Cardinals-spiller efter at have afsonet karantæne siden maj 2014. Men Cardinals har nu valgt af gå mod nye veje for at sikre en ny, frisk start for begge parter.


I en pressemeddelse skriver holdet, at det er “bedst at fritstille Daryl og give ham muligheden for at fortsætte sin karriere et andet sted.”
30-årig Washington fik karantænen for at have brudt NFLs ‘Policy and Program for Substances of Abuse’ – mere præcist for at have røget hash, hvilket han søgte hjælp for.
Det er meget svært at se et hold give Daryl Washington chancen på grund af hans fortid samt hele tre år væk fra sporten. Fra 2010 til 2013 var han dog en af de mest dominerende og frygtindgydende linebackere i NFL, og det kunne måske lokke et par bejlere til at give ham chancen.