Mandag ændredes hverdagen markant for danske Andreas Knappe!

Fremover når han står op om morgenen, skal han ikke længere selvtræne og håbe på at telefonen ringer. Nej, nu kan han forlade sit hjem (eller i første omgang hotelværelse) og køre til Washington Redskins Training Center kaldet Bon Secours lidt udenfor hovedstaden i staten Virginia.

Andreas Knappe i færd med at underskrive kontrakten hos Redskins

Andreas Knappe skrev under på kontrakten med Washington Redskins kl. 23 mandag aften dansk tid, og da dønningerne havde lagt sig, og han havde talt med både sin agent og familien i Danmark tog han sig tid til at svare på en stribe spørgsmål Gul Klud havde sendt den nybagte Redskins-spiller.
Gul Klud: Hvordan foregik træningen?
Andreas: Træningen var meget hård og de testede os meget hårdt.
Gul Klud: Hvor hurtigt stod det klart, at de ville have dig?
Andreas: Jeg blev sendt til lægecheck, da jeg var færdig med badet efter træningen, så det var hurtigt, at de viste interesse.
Gul Klud: Hvad tænkte du lige der?
Andreas: Jeg blev bare super glad!
Gul Klud: Hvem var den første du ringede til?
Andreas: Min agent for at høre, hvordan og hvorledes med kontrakt og andre papirer, der skulle håndteres.
Gul Klud: Hvor skal du bo?
Andreas: Jeg skal bo på hotel lige til at starte med
Gul Klud: Hvordan er det pludselig at være Redskins-spiller?
Andreas: Det er herre sejt, at være Redskins spiller – det er helt sikkert!
Gul Klud: Hvad gik gennem hovedet på dig, da du skrev under?
Andreas: Ikke så meget andet end, at jeg var taknemmelig for at få chancen hos dem!


I første omgang er Andreas Knappe  ikke en del af den 53-mands trup, som holdet vælger sine 46 spillere fra på kampdage, men begynder sin NFL-karriere på holdets practice squad.
En NFL practice squad er en 10-mand stor enhed af forskellige spillere, som alle klubber råder over. De 10 spillere er lønnet på ugebasis og er frit tilgængelige for alle klubber. Dvs. at selvom Andreas Knappe lige nu er hos Washington Redskins kunne han i morgen få et kald fra en anden NFL-klub. I givet fald skal den nye klub aktivere ham og sætte ham på deres 53-mands-trup.
Læs mere om Practice squad og Andreas’ muligheder for at komme på hold.