NFL-sæsonen er i gang og først spilleuge er omme. Som altid viste NFL sig fra sin overraskende side resultatmæssigt, ligesom flere skader kan få afgørende betydning for resten af sæsonen. Her er sæsonens første tilbageblik på ugen, der gik. God fornøjelse!

1) Patriots er måske ikke så gode, som vi troede
Det er klart, at man ikke skal drage konklusioner baseret på én kamp. Men eftersom der ikke er andet at forhold sig til, gør vi det alligevel. Patriots lignede det hold, vi troede, de ville være, i første halvleg af åbningskampen mod Chiefs i torsdags. Men en skade til linebacker Dont’a Hightower og nye ansigter på forsvaret betød, at holdet kollapsede i fjerde quarter, og måske er de ikke så suveræne, som vi troede.
2) Apropos skader…
… så kommer sejren for Chiefs med en bitter eftersmag. Holdets stjerne på safety-positionen Eric Berry kom til skade med sin akillessene og er ude resten af året. Det kan få kæmpe betydning, for Chiefs’ chancer. Og han var ikke den eneste store stjerne, der blev skadet i uge et. Runningback David Johnson er ude i to til tre måneder for Arizona Cardinals, hvilket vel nærmest ødelægger deres sæson, før den er kommet i gang.
3) Kun 15 kampe i uge et
Normalt spiller alle i første spilleuge, men Miami Dolphins og Tampa Bay Buccaneers måtte i stedet se til fra sidelinjen i denne uge, mens orkanen Irma raserede store dele af Florida – både Miami og Tampa inklusiv. Kampen spilles i stedet i uge 11, hvilket betyder, at begge hold nu har været på bye week og skal spille hver uge resten af sæsonen. Ikke ideelt!
4) Masser af ulige kampe
NFL er normalt garant for masser af drabelige tætte opgør, men det kan man ikke sige, var tilfældet i uge et. Seks hold formåede ikke at score et tocifret antal point, og kun tre kampe sluttede inden for en scoring. Uden at have tjekket op på, hvornår det sidst skete er det helt uhørt, og det bliver spændende at se, hvordan tingene udvikler sig i løbet af sæsonen.
5) Adrian Petersons homecoming ødelagt
Der var lagt op til en stor duel, da Adrian Peterson allerede i sin første kamp væk fra Minnesota Vikings, men sådan gik det ikke helt. Vikings var et bedre hold, og Peterson fik kun seks løb med bolden mod sine gamle holdkammerater, og første kig på AP-eksperimentet i Saints gav ikke mange forhåbninger for resten af sæsonen.
6) Texans kunne ikke vinde for Harvey-ofrene
Hvorfor? Der var ikke imponerende spil fra forsvaret, som man kunne forvente, men oh boy, Jacksonvilles forsvar var klar fra første snap. 10 sacks blev det til for Jaguars, og man må tænke, om dette endelig er sæsonen, hvor Jaguars’ forsvar lever op til forventningerne. Så mangler vi bare, at Blake Bortles også bliver en dygtig quarterback.
7) Mike Daniels, Packers, bliver giftige
Green Bay Packers viste med en solid sejr over Seattle Seahawks, at de er et af de bedste hold i ligaen – som så ofte før. Det skyldes ikke mindst Mike Daniels, der på den defensive linje havde en monsterkamp, og noterede sig for 1,5 sacks, syv tacklinger og en forceret fumble. Han bliver sjov at holde øje med i år.
8) Beastmode er tilbage
De er glade i Oakland. Søndag viste, at Beastmode Marshawn Lynch kan blive en kæmpe tilføjelse i bestræbelserne på at vinde Super Bowl. 76 yards på 18 løb blev det til for Lynch, da Raiders slog Titans. Og nå ja, så løb han henover en af Titans’ bedste forsvarsspillere. Jurell Casey på næsten 140 kilo.


9) Colts uden Luck er en farce
To interceptions returneret til touchdowns skulle der til, før Scott Tolzien blev pillet ud mod Los Angeles Rams. Quarterbacken, der havde fået reservetjansen efter Andrew Luck kunne ikke hamle op med Rams-forsvaret, og da Jacoby Brissett kom på banen blev det ikke meget bedre. Uden Luck på banen er Colts muligvis det ringeste hold i NFL.
10) Rundens sidste kamp blev det mest dramatiske
Den anden af de to mandagskampe var et opgør mellem to rookie head coaches, og det var netop den ene træner, der stjal fokus efter kampen. Med udsigten til at udligne hjemmeholdets føring på et field goal kaldte Broncos’ træner Vance Joseph i timeout i sidste sekund og tvang Chargers’ rookie kicker Younghoe Koo til at sparke igen. Det gav også mulighed for, at man kunne udnytte en svaghed i kickerens spark. Solidt trænerarbejde.